- Yg. 1922, No. 5 -
Intetsteds findes bidende fjendskab blandt slægtninge. Svigermor og ungt par, far og søn, to fjendtlige brødre - er der forhold, der hyppigere og mere voldeligt er forgiftet af had?
Det er det samme i det politiske liv. Med demokratisk ironi formaner de demokratiske papirer de tyske statsborgere, og med hemmelig misundelse hæder de "Asfalt-demokraterne" med retourganger: to cirkler, der næppe rører hinanden. Men selv når Socialdemokraterne med centrum eller Demokraterne med Det tyske Folkeparti kæmper rundt, kan du føle bitterheden, født af frygt for konkurrence. De smukkeste blomster driver imidlertid den konkurrencedygtige misundelse i kampen mellem socialdemokrater og kommunister.
Udtrykket "fed kat" ser ud til at blive strejket af bløde hænder, og "hykler" er næsten en kærtegn, "skridt fra SPD" bruges som en videnskabelig-faktuel erklæring, og "demagoguery" er udslidt og forældet. I krigen mellem de to "broderlige partier" har man brug for helt forskellige projektiler: "arbejderløjtnanter", "ægte street boy-måde", "snavs", "Gimpelfang", "Clowns", "Taschenser", "close Doktorhirne", "Arbeiterhenker" (i stedet for den falmede Udtryk "forræder") - bombarderet med sådanne granater, hvis man er en kommunistisk aviskontor, hans kammerater.
Og maskingeværene fra de socialdemokratiske redaktører tæller med sind, der formodes at være overlegne og ironiske og alligevel næppe skjule den ængstelige stemning. En begivenhed med KPD er en "galaforestilling", de "store hallgabber af golde tomhed" (hvad har ellers en hall at gøre?), Kun her og der haster gennem det "vigtige funktionærer". Lederne for forsamlingen spredte "arbejdergablerne" i lange protesttelegrammer. Ifølge rapporter fra socialdemokratiske aviser ligner en forsamling af "Red Front Fighters 'League" ligesom krigsrådet for en indisk stamme. "Chief-in-Chief in Warlike Jewellery" vises, hans "Jeweled Leather Riding Boots" dækker "næsten hele lårene". Det skræmmer dig for kommunisterne, hvis du forestiller dig det! Og selv de kommunistiske blæseinstrumenter nytter ikke. De laver ikke gode borgerlige lyde, som de virkelig er, nej: deres tone er "helt på linje med en harmonika." Højttalerne "kaster tirader", bevæger sig som "marionetter", og hvis der kaldes en Kasper, er han ikke bare sådan: "hans navn er et symbol". Man tror undertiden, at disse artikelforfattere forvirrede blækket med Güllenfaß.
Nok? Åh, tak, det skal være en ære for mig at fortsætte med at deltage.
Endnu værre end i avisartikler er det i møder. "Wedge, the Cracked Slider" er et populært lager af kommunistiske højttalere, "Reichsbanner" er blevet en "Reichsjammer" (hvis det ikke kaldes "Jammerblase" eller - meget smagfuldt! - "Black Red Hengstenberg"). Men æren for "Reichsbanner" genoprettes ved at kalde "Red Front Fighter League", med den største indsats fra Geist, der kan tænkes, en "leaf Collector's League". I øvrigt er det slet ikke værd at gå videre med KPD: det er og vil forblive den "parti af moralsk tab."
Således har de to parter, hvis slægtninge har det samme parti, det samme behov for at bære. Så lederne uddanner den stat, der siges at blive kaldt til at føre en bedre tid, staten, der håbes at skabe en mere retfærdig samfundsorden.
Hvordan ser det ud? Objektivitet, orden, anstændighed, respekt for fjenden vil sandsynligvis være de vigtigste dyder i det offentlige liv. Fordi selv et gammelt ordsprog siger: Sådan såddes, så høster du.
1927, 16 Hermann List
De slår hinandens kranier; Endelig hørte jeg hende synge Internationalen.
1922, 5 Mauthe